Er lige blevet færdig med Alkymisten af Paulo Coelho. Den var fabelagtig - bogstaveligt talt.
Overvejede at starte på en ny bog med det samme, men det er nok sundt at have den her hængende i membranen som en flue i et edderkoppespind. I hvert fald i en rum tid... Tid og rum. Relativt? Det er en anden historie.
Den sidste bog jeg læste hed Da Vinci Mysteriet. På et plan kan den ikke måle sig med Alkymisten, men det er også godt med noget underholdning engang imellem, og hvis noget af det data der er med i den er rigtigt, har det vel også været en givende kulturel oplevelse. Ikke at det skal være noget kriterium for en god bog - men det har da betydning.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Alkymisten kan anbefales. Da Vinci Mysteriet har i nok allerede fået anbefalet, så det får i ikke af mig.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Nu er der 2 uger til at jeg tager til Nepal med en dejlig pige. Jeg er lige så spændt som min svulstige biceps. Ej modbydelig sammenligning. Min kreativitet er uhæmmet (på den dårlige måde).
Jeg ved hvad jeg vil nu! Til Aalborg og studere Populærmusik og Lydproduktion. Har sat mig det for. Der er en optagelsesprøve, som er ret svær, men jeg vil derind. Hvis jeg ikke kommer derind til maj, har jeg en chance mere før studiestart, og ellers skal jeg vente i et år.
Tror på det bedste. Godtroende. Positiv. Højt at flyve dybt at falde.. Se jeg er ikke helt sikker. Det er nok mit miljø der har påvirket mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar