onsdag den 19. juni 2013

Nu

Strege over, viske ud
Tørre bordet med en klud
Koge ned, vaske op
Tømme vandet fra min kop
Suge til, puste ud
Hoste op med et bud
på et digt om en pligt
 - om at leve i nuet.

Vand

Del 1
Der suser sanser forbi
Cirkulære tankstrømme rundt i en ring
Drejer sig omkring en kerne af ingenting

Siver ud som en si

Jeg har glemt mit eget alibi
Samler et par guldkorn i flodens stride strømme
I egne malstrømme forsvinder mine drømme

Del 2

Bryder fri af endeløs tankehysteri
Nye bølger af empati skyller ind og fylder vand i min si
 - Nu en kop

Tømmer den i havet så der er plads til at fylde op

Dropper tidligere tåbeligheder
Kaster mig i vandet væk fra vante breder

onsdag den 12. juni 2013

Forudsigelig

Forestil dig en mand der har sagt noget hele livet indtil han for længst har glemt hvad det betyder.
Som en trylleremse der ikke virker. Magien er tabt og nu er der kun tomme ord tilbage.
Dog bliver remsen fortsat gentaget - som om det er indgroet motorik.
Da er man omsider forudsigelig, og alt hvad der bygger op til det punkt i ens liv afgør om dette er godt eller skidt.